Vi vil give hotellet karakteren 4 (ud af 5 mulige).
Vi satte stor pris på, at der hver dag (også i weekenden) var redt senge og gjort rent på værelse og badeværelse, når vi kom hjem fra dagens tur. Ligeledes, at der blev skiftet håndklæder 2 x ugtl.
Da vi havde et problem med safeboxen, blev det prompte løst (selvom det var ved 20-tiden).
Værelset var meget lille, men betød ikke så meget, fordi vi jo bare skulle overnatte. Hvis vi skulle have været der mere, ville vi have valgt et værelse med balkon.
Morgenmaden var ganske udmærket, og der manglede aldrig noget.
En enkelt gang gjorde vi brug af baren, som også var ganske udmærket.
Der var altid aviser til rådighed, og der var altid service til rådighed i receptionen.
Der var rent og pænt i reception, foyer og ved swimmingpoolen.
Det var sjovt, at hotellet er turkisfarvet. Vi kunne udpege det allerede fra flyveren på turen ned.
Hotellet ligger tæt på Palma og lufthavnen. Det syntes vi var praktisk for os. Vi vidste ikke på forhånd, om vi ville gøre turen til en storbyferie eller om vi havde kræfter til at køre rundt på øen (vi havde lejet bil fra lufthavnen). Det kunne også komme til at være afhængig af vejret.At der kan høres flyvere hv.2.minut i dagtiden, generer ikke os.