Med det samme vi trådte ind ad døren, var der en enorm venlighed og imødekommenhed.
Personalet tog godt imod os og var positivt opmærksomme på os igennem hele opholdet.
Vi havde en lille hund med og det var på intet tidspunkt en udfordring. Han var tilmed velkommen i restauranten, hvor der blev tilbudt at servere mad lavet kun til ham.
Beliggenheden var for os helt perfekt, roligt område, med gå afstand til centrum.
Skønt poolområde, med mulighed for voksenområde. Hyggelig bar og dejlig restaurant, med utrolig lækker mad til aften. Den største morgenmads-buffet vi har oplevet noget sted, med alt hvad man kunne ønske sig.
Der var mulighed for at låne cykler og opladning af el-bil, til en fornuftig pris.
Vi har haft en helt igennem fantastisk oplevelse.