Hotellet med lejligheder ligger utrolig centralt i Puerto de la Cruz; tæt på Plaza del Charco og havnen. Personalet var meget venlige og imødekommende, hvilket er meget vigtigt for ens førstehåndsindtryk. Det er måske også nødvendigt for hotellet og dets omgivelser, bærer præg af, at der ikke er gjort meget ved det i en årrække. F.eks. var bedene foran hotellet fyldt med ukrudt og manglede blomster, og i lejligheden var sovesofaen gået i stykker, komfuret var beskidt og der manglede en del udstyr. (Brødrister, kaffemaskine eller elkedel, samt diverse andre ting.)
Lejligheden havde en god størrelse og indretning, og sengene var gode, så bliver de nævnte ting bragt i orden, ville jeg ikke tøve med at booke hotellet igen, og ville også gerne anbefale det til andre. Jeg er klar over at man får, hvad man betaler for, men her ville en kærlig hånd til omgivelser og lejligheder gøre at man hurtigt ville føle, at man fik mere for pengene, end man havde betalt for.