Indtjekning gik fint, jeg undrer mig dog lidt over at man bliver bedt om at hente en QR-kode for hurtigere indtjekning, men når man viser den kan de ikke bruge den og beder om et pas. Så skal man jo som kunde ikke spilde tid på at hente en QR-kode.
Vi fik et stort værelse med balkon og det var rigtig lækkert. Badeværelset i topklasse og separat toilet. Gardinerne i værelset gav problemer, de var meget svære at lukke, så der var ikke rigtig mørkt om morgenen. I rummet var der også ovenlys vinduer, men der virkede persiennerne ikke. Det virkede lidt slidt.
Rengøring var der ikke en finger at sætte på, alt blev rengjort dagligt og det var fint. Morgenmaden var også glimrende.
Ved udtjekning blev vi ikke spurgt om vi havde haft et godt ophold, det burde man som standard gøre i en reception.