Hotellet er ikke nyt og moderne, men hyggeligt, pænt og rent. Det ligger lige skråt over for casinoet i San Remo og tæt på forretningsgader. Fra vores lejlighed på 3. sal var der udsigt over vandet, som ligger 5 minutters gang væk. Man skal være forberedt på en del trafikstøj, da bygningen ligger mellem to befærdede gader. Der er desuden musik fra en restaurant på den anden side af gaden, som dog stopper ca. 23.30. Da vi ankom, var køkkenskabene helt tomme. Vi skulle i receptionen give besked om, at vi ønskede at bruge faciliteterne. Næste dag stod der så - lidt - køkkenting i skabene. Til 4 personer var der leveret: 2 middagstallerkner, 2 frokosttallerkner og 4 kopper, 4 sæt bestik, en gryde (uden låg), en pande, en kogekande og et dørslag. Dvs. ingen glas, grydeske, køkkenkniv eller skærebræt. Det kræver en vis opfindsomhed at tilberede et måltid med så lidt udstyr.