Dejligt med fri shuttlebus fra og til lufthavnen. Venligt personale og dejligt, rummeligt værelse med postkort-udsigt til stranden. Vi satte pris på den store, faste dobbeltseng og muligheden for selv at have drikkevarer på køl og kunne lave lidt let mad. Kogeplade, elkedel, mikoovn, brødrister og køleskab med frys og en smule service på værelset. Dog ingen opvaskemiddel eller viskestykke. Restauranten var OK med prisniveau som i lokalområdet (halvdyrt) og der var happy hours i baren hver dag til meget rimelige priser og underholdning de fleste aftener. Poolen er ikke den største, men er pænt holdt. Stranden er til gengæld fantastisk og med masser af liggestole og mulighed for at finde skygge under palmerne. Ferskvandsbruser ved stranden. Godt wi-fi, endda med hæderlig dækning på stranden. Gåafstand til Garrison Historic Area og Carlisle Bay, hvor der kan snorkles på skibsvrag og på en heldig dag ses havskildpadder på egen hånd.
Vil afgjort anbefale hotellet til andre.