2/10 Dårligt
4. april 2024
Dårlig reklame for Days Inn og Wyndham.
Vi fik efter ønske et værelse på 2. sal. Stort, men dårlig rengjort og måtte bede om skift af lagner på to af tre senge. To vaske på badeværelse, men begge var stoppede. Deskclerk (som var flink og hjælpsom) forsøgte med afløbsrens, men det hjalp ikke. Badekaret med bruser var så beskidt, at brunt vand løb i afløbet, da jeg tændte vandet, gulvet havde flere klistrede pletter og fjernbetjeningen til tv'et kunne pludselig ikke slukke tv'et da vi skulle sove. Vaskene var fortsat stoppede efter afløbsrens,men mine to yngste døtre var da faldet i søvn, så vi fik lovning på afslag i prisen i stedet for værelsesbytte. Da jeg om morgenen ved udtjekning ville høre ang. prisafslaget, blev jeg mødt af en meget aggresiv attitude fra den dame, som nu stod bag skranken. Ikke noget med en undskyldning eller beklagelse af værelsets tilstand, men en modstræbende prisnedsættelse på 15 %, efter jeg sagde vi fik lovning på et prisafslag i stedet for værelsesskift. Det er da bedre end ingenting, men vi brugte også kostbar tid på at få skiftet lagner og rense vaske. Desuden virkede brødristeren ikke ordentligt ved morgenmaden. Så en flink og hjælpsom mand om aftenen, som desværre gav os et dårligt værelse, og en aggressiv dame om morgenen, som gav udtryk for det var vores egen skyld og bare virkede uproffesionel og ikke imødekommende.
Jesper Rømer
Jesper Rømer, familierejse på 1 nat
Verificeret Hotels.com-gæsteanmeldelse