Kæresten og jeg var på road trip i Californien og det var en fornøjelse at bo her. Vi ankom sent efter en laaang tur fra Big Sur, hvor to broer var blevet lukket, så receptionisten sørgede for at checke os ind hurtigt, så vi kunne komme i seng. De havde taget hensyn til, at vi ønskede så lang afstand fra togbanen som muligt. Den var i øvrigt ikke noget problem - hørte den en gang imellem midt på dagen. Hotellet har fantastisk morgenmad, der mangler ingenting samt en sød medarbejder (Elly) som gerne hjælper turister med gode råd og tips med et smil. Hotellet er placeret i gåafstand til strand og Ventura "downtown", som er fyldt med gode restauranter og barer. Selve hotelværelset var stort, ny-renoveret med nye lagner og meget rent. De eneste minusser er for høje og hårde puder for mit vedkommende (av min nakke) og så er en trafikeret vej bare ikke det mest charmerende, som baggrund når man er i pool, men sådan er det for det meste i USA. Dette er bagateller og jeg vælger gerne Best Western igen næste gang.