Et lille hotel som lever op til sit navn med at have mange malerier og fotografier på gangene. Der er stejle trapper og en gammel, velfungerede elevator. Alle værelser er designet med et kunsttema, hvilket virkelig er flot. Vi havde et værelse med bad på gangen, hvilket fungerede fint. Der var kun få mennesker om badeværelset og det var næsten altid ledigt. Værelset var godt udstyret med føntørrer, strygebræt, strygejern og håndvask.Hotellet tilbyder et meget basalt Continental Breakfast, som man gerne må tage med op på værelset. Beliggenheden er meget god, lige ved indgangen til det kinesiske kvarter og tæt på Market Street med både indkøbsmuligheder, spisesteder og gode trafikforbindelser. Receptionen er bemandet hele døgnet og de fleste medarbejdere er meget imødekommende og hjælpsomme.