Hotellet ligger godt i forhold til byen, men op til den meget befærdede Cromwell Road. Desværre var vinduet på mit værelse meget lidt lydtæt, hvilket gjorde det næsten umuligt at sove. Da et forsæg på at få vinduet til at lukke tættere kun hjalp lidt, fik jeg i stedet anvist et værelse i kælderen. Det løste støjproblemet, men der var til gengæld intet lys udefra, da vinduet, som var matteret, vendte ud mod en dyb udluftningsskakt.
På positivsiden vil jeg rose personalet for hjælpsomhed med at løse problemet. Jeg fik i det hele taget god service under hele opholdet.
Restauranten var desværre midlertidigt lukket på grund af renovation, mens jeg var der, så morgenmad var ikke tilgængelig. Men den renovering, som hotellet har været igennem, om som nu var nået til restauranten, er generelt vellykket.