De bedste skisportssteder i De Franske Alper danner rammen om uforglemmelige ferier midt i en af Vesteuropas mest imponerende bjergkæder. Udover at rumme Frankrigs højeste bjerg, Mont Blanc, har Alpes du Nord også den højeste koncentration af skisportssteder i hele Europa. Her ligger blandt andet skiområder som Les Trois Vallées, Portes du Soleil og Espace Killy, som kan byde på flere hundrede kilometer skipister.
Selvom Alpernes bedste skisportssteder løber sammen i nogle tilfælde, er de vidt forskellige, bortset fra at de alle ligger inden for de samme vidtstrakte skiområder. Hvert skisportssted har sin egen arkitektur og atmosfære, og de korte beskrivelser herunder kan hjælpe dig med at vælge det sted, som passer bedst til dig.
- 1
Morzine
Oplev et af Europas største skiområder
- Oplevelser
- Luksus
Morzine hører under skiområdet Portes du Soleil, og her har du mulighed for at løbe på ski mellem Frankrig og Schweiz på samme dag. Alpinlandsbyen ligger i en højde på ca. 1.000 meter, blot en times kørsel fra Genève Internationale Lufthavn. Den har ligget her i bjergene siden middelalderen og har bevaret en autenticitet, som gør det til et meget charmerende sted at holde ferie. Stemningen er ganske festlig i Morzine om vinteren med livebands, der optræder midt i sneen under Rock des Pistes-festivalen, og barer, hvor DJ's spiller natten lang.
Kort - 2
Avoriaz
Planlæg en ferie til et af Frankrigs ældste skisportssteder
- Oplevelser
- Luksus
Ikke langt fra Morzine og ligeledes en del af skiområdet Portes du Soleil ligger Avoriaz, som har et netværk af pister på over 650 kilometer. Biler har ikke adgang til dette skisportssted, og en hestetrukket slæde er den eneste måde at komme rundt på udover at gå eller stå på ski. Avoriaz summer dog stadig af aktivitet, med musikfestivaler, en skøjtebane, et vandland, squashbaner og meget mere, så der er masser af aktivitetsmuligheder ud over skiløb.
Kort - 3
Méribel
Tilbring vinterferien på et malerisk skisportssted
- Oplevelser
- Luksus

Méribel er et hyggeligt skisportssted i Tarentaise-dalen, som tilhører Vanoise Nationalpark og byder på autentisk arkitektur med alpehytter i træ og en familievenlig landsbystemning. Skibumser kan se frem til masser af pister, da Méribel ligger i skiområdet Les Trois Vallées. Du finder alt, hvad du har brug for på dette skisportssted, som blev grundlagt i 1938: restauranter, natklubber, shopping, fitnesscenter og fritidsaktiviteter for hele familien, herunder swimmingpools og en indendørs skøjtebane.

Kort - 4
Chamonix
Stå på ski i skyggen af mægtige Mont Blanc
- Oplevelser
- Luksus

Chamonix har det fulde navn Chamonix-Mont-Blanc, og her blev verdens første Vinter-OL afholdt i 1924. Som et af de ældste skisportssteder i Frankrig tilbyder Chamonix 119 kilometer pister, hvoraf en af dem er hele 19 kilometer lang fra start til slut.

Det er en meget moderne landsby med fantastiske bjergrige omgivelser, takket være beliggenheden tæt ved Europas højeste bjerg, Mont Blanc. Her er også mulighed for et væld af oplevelser, blandt andet et museum, et kasino, forlystelsesparker og hundeslædekørsel.

Kort - 5
Val d’Isère
Følg sporene fra olympiske mestre
- Oplevelser
- Luksus

Val d’Isère er et elegant skisportssted i Vanoise Nationalpark, som blot ligger fem kilometer fra grænsen til Italien. Fra vest til øst skifter bybilledet fra traditionelle alpehytter til moderne bygninger. Sammen med skisportsstedet Tignes i nærheden udgør Val d’Isère skiområdet Espace Killy, som rummer over 300 kilometer pister. Golf, filmfestivaler, vandsport og skøjteløb er blot et par af de aktiviteter og oplevelser, du kan glæde dig til i Val d’Isère om vinteren. Med hensyn til spisemuligheder finder du alt fra fastfood til udsøgt gastronomi og lokale specialiteter, så her er lidt at vælge imellem.

Kort - 6
Val Thorens
Oplev et af Europas højest beliggende skisportssteder
- Oplevelser
- Par
- Familier
- Billeder

Omkring 60 kilometer sydvest for Chambéry ligger Val Thorens, som er et af de højest beliggende skisportssteder i Europa. Byen ligger nemlig i 2.300 meters højde og er en del af skiområdet Les Trois Vallées. Val Thorens er et dynamisk skisportssted, som tilbyder mange aktivitetsmuligheder ud over at stå på ski, lige fra isdykning i den frosne sø Lac du Lou til balneoterapi i Aqua Spa. Her er også fantastiske spisemuligheder til alle smage og budgetter, blandt andet Chalet de la Marine og Chalet Chez Pépé Nicolas, for blot at nævne et par stykker.

Kort - 7
Tignes
Udforsk et netværk af afmærkede pister på 480 hektar
- Oplevelser
- Luksus

Tignes ligger tæt på to søer ved navn Tignes og Chevril ved foden af en hydroelektrisk dæmning. Skisportsstedet består af fem særskilte områder, der går fra stille til summende af aktivitet: Les Brevières, Lavachet, Tignes 1800, Le Lac og Val Claret. Du finder et godt udvalg af spisemuligheder, shopping og underholdning her. Sammen med det elegante skisportssted Val d’Isère, der ligger i nærheden, udgør Tignes skiområdet Espace Killy og byder på hele 154 pister (både grønne, blå, røde og sorte) samt 44 kilometer langrendsløjper.

Kort - 8
Alpe d’Huez
Spænd skiene på et af de mest solrige skisportssteder i De Franske Alper
- Oplevelser
- Luksus

Alpes d’Huez er næsten lige så berømt som skisportssted om vinteren som for at lægge kulisse til Tour de France om sommeren. Omkring 60 kilometer sydøst for Grenoble ligger dette skisportssted, som er del af en landsby, der blev grundlagt i det 11. århundrede. Alpes d’Huez er blevet kåret som en officiel familievenlig destination af den franske turistorganisation og har næsten 250 kilometer pister i alle sværhedsgrader. Her er desuden et godt udvalg af spændende aktiviteter udover skiløb og snowboarding, lige fra motorløb på isen og helikopterture til afslappende spabehandlinger og livemusik.

Kort - 9
La Plagne
Slå dig løs på et 100 kvadratkilometer stort skiområde
- Par
- Familier
- Luksus

Med over 200 kilometer afmærkede pister samt et stort område til offpiste har La Plagne alt, hvad der kræves for at få en fantastisk skiferie. La Plagne er et af Frankrigs mest populære skisportssteder og har hele seks områder, hvor du kan overnatte, fra 1.800 til 2.100 meters højde. Plagne Centre blev grundlagt i 1961. Her finder du travle spise- og shoppingområder samt et godt udvalg af indendørs og udendørs aktiviteter.

KortBillede taget af Andreas Eichler (CC BY-SA 4.0) Redigeret
- 10
Megève
Tilbring din skiferie i en autentisk landsby i De Franske Alper
- Oplevelser
- Luksus

Som det første skisportssted, der blev anlagt i De Franske Alper i 1910'erne, ligger Megève i den mere eksklusive ende af skalaen og tiltrækker især velhavende trendsættere. Blot 20 kilometer fra Alpernes højeste bjerg, Mont Blanc, ligger Megèves næsten 450 kilometer lange netværk af pister samt 95 kilometer langrendsløjper. Det mest dragende ved landsbyen er, at den har bevaret en autentisk fransk alpinstemning. Du finder desuden udsøgte restauranter og smarte butikker i centrum samt et væld af sportsforretninger.

Kort