Vi guider dig gennem de bedste mad- og loppemarkeder i Paris, som byder på en unik blanding af skattejagt og kulinariske lækkerier. En slentretur gennem disse markeder giver ikke kun mulighed for at gøre spændende fund – du får samtidig et indblik i parisernes hverdag. Mange af disse markeder har været en fast del af byens kultur i årtier, og her kan du opleve en livlig kombination af shopping og kulturelle indtryk.

Hvis du har en forkærlighed for antikviteter, må du ikke gå glip af et af verdens største loppemarkeder. Giv dit ophold i Paris et ekstra pift med vores håndplukkede anbefalinger, der giver et autentisk indblik i den fortryllende by.

  • 1

    Saint-Ouen Loppemarked

    Besøg et af verdens største antikvitetsmarkeder

    Saint-Ouen Loppemarked
    • Lavt budget
    • Shopping

    Saint-Ouen Loppemarked kaldes også Clignancourt Loppemarked og strækker sig over hele syv hektar, hvilket har givet det titlen som et af de største markeder i verden. Der er nærmest ingen ende på de mange forskellige slags antikvariske varer, du kan finde her, lige fra smykker, møbler og tøj til husholdningsudstyr.

    Uanset hvad du er på udkig efter, er Saint-Ouen Loppemarked enhver tilbudsjægers drøm. Der kan dog ofte være rigtig mange mennesker, så vær på vagt over for lommetyve. Sørg for at være her tidligt, så du har god tid til at udforske markedet, før der bliver travlt i boderne.

    Læs mere

    Adresse: 124 Rue des Rosiers, 93400 Saint Ouen, Frankrig

    Åbningstider: Lørdag fra kl. 09.00 til kl. 18.00, søndag fra kl. 10.00 til kl. 18.00, mandag fra kl. 11.00 til kl. 17.00

    Kort

    Billede taget af Juan Antonio Segal (CC BY 2.0) Redigeret

  • 2

    Enfants Rouges Marked

    Kig ind på et af Paris' ældste overdækkede markeder

    Enfants Rouges Marked
    • Mad
    • Billeder
    • Shopping

    Enfants Rouges Marked betyder "de røde børns marked", og det specielle navn kommer fra et tidligere børnehjem i nærheden, hvor børnene var iklædt rødt. Det er et af byens ældste og mest populære overdækkede markeder og blandt de bedste mad- og loppemarkeder i Paris.

    Markedet er et paradis for madentusiaster. Her omgives du at fristende dufte og smage, der bare venter på at blive opdaget. Du finder både boder med friske madvarer som frugt og grønt samt boder med tilberedt mad fra hele verden, for eksempel Italien, Afrika og Libanon. Enfants Rouges Marked er blevet afholdt siden 1600-tallet, og der er en helt særlig stemning på dette historiske sted.

    Læs mere

    Adresse: 39 Rue de Bretagne, 75003 Paris, Frankrig

    Åbningstider: Tirsdag til lørdag fra kl. 08.30 til kl. 19.30 og søndag fra kl. 08.30 til kl. 14.00

    Kort
  • 3

    Porte de Vanves Loppemarked

    Find masser af loppeguld på dette afslappede marked

    Porte de Vanves Loppemarked
    • Lavt budget
    • Shopping

    Porte de Vanves Loppemarked er et rigtigt gademarked med omkring 200 boder, der afholdes hver weekend på Avenue Marc Sangnier og Avenue Georges Lafenestre. Stadeholderne her er ikke så opsøgende, så stemningen på det hyggelige marked er lidt ligesom på et privat loppemarked.

    Markedet er et godt sted at kigge efter bøger, smykker, LP'er og kameraer. Det er nok ikke her, du finder de mest værdifulde fancy antikviteter, men der er ikke mangel på vintagetøj, nipsting og kuriositeter. Kom tidligt for at finde de bedste ting på Porte de Vanves Loppemarked, som er et af de bedste mad- og loppemarkeder i Paris.

    Adresse: 4 Avenue Georges Lafenestre, 75014 Paris, Frankrig

    Åbningstider: Lørdag og søndag fra kl. 07.00 til kl. 13.00

    Kort

    Billede taget af istolethetv (CC BY 2.0) Redigeret

  • 4

    Raspail Økologiske Marked

    Tag på søndagsøkoshopping

    Raspail Økologiske Marked
    • Mad
    • Shopping

    Raspail Økologiske Marked er, som navnet antyder, et marked med indbydende økologiske varer, lige fra frugt og grøntsager til kød og fisk. Kvaliteten på dette travle marked er særligt god, og du kan sagtens købe transportvenlige produkter som honning og olie på flaske til at tage med hjem. På markedet finder du også boder, der sælger håndlavede ting, vin og tørklæder.

    Derudover er der et godt udvalg af madboder, hvis sulten trænger sig på, hvad end det gælder snacks eller frokost. Gå ikke glip af det økologiske Raspail Markeds hjemmebagte muffins og brownies.

    Adresse: Boulevard Raspail, 75006 Paris, Frankrig

    Åbningstider: Søndag fra kl. 07.00 til kl. 14.30

    Kort
  • 5

    Montreuil Loppemarked

    Gå loppeamok blandt dette historiske markeds mange boder

    Montreuil Loppemarked
    • Lavt budget
    • Shopping

    Montreuil Loppemarked blev etableret i 1860 og er et af de ældste loppemarkeder i Paris. Det er et aktivt og livligt sted, og på din tur forbi boderne kan du høre de ivrige sælgeres råb, mens de forsøger at friste kunderne.

    Udvalget af varer er stort på Montreuil Loppemarked – både reservedele, gammelt og nyt tøj, antikke glasvarer, sjældne bøger, LP'er, tæpper og køkkenredskaber finder vej til klapbordene her på stedet. Der er et virvar af ting, både kuriosa og skrammel til billige penge, hvis du prutter om prisen.

    Adresse: Avenue du Professeur André Lemierre, 75020 Paris, Frankrig

    Åbningstider: Lørdag til mandag fra kl. 08.00 til kl. 18.30

    Kort