Du finder Verner Bryders Givisme Aa-ase i et gammelt industriområde i Aarhus C. Beliggende helt ud til den grønne Brabrandsti og Aarhus Å toner dette kreative univers frem, hvor nysgerrige sjæle har svært ved at gå uinteresseret forbi. Det fulde navn lyder: Verner Bryders Givisme Aa-ase – depot for eksplosiv kemi, hvilket omfatter en bar, scene og kreative rum inspireret af en forladt og gammel kemisk fabrik fra 1892.

    I denne kreative oase er nøgleordene genbrug og nostalgi, så tag et kig forbi, og oplev terrassen i ægte steampunk-stil med tandhjul og olie på væggene, der er bygget af genbrugsmaterialer i alverdens udformninger.

    Højdepunkter i Verner Bryders Givisme Aa-ase

    Verner Bryders Givisme Aa-ase er hjemstedet for filosofien omkring Givisme, som helt simpelt betyder at give noget uventet til nogen uden at forvente at få noget igen. Dette er stedet, hvor målet er at sprede glæden ved at give.

    Givisme kan næsten ikke undgå at smitte af, når mennesker oplever det positive i at modtage noget uventet uden forventninger. Du kan opleve magien ved at give til alle de forskellige events, der bliver afholdt i den lille oase, som for eksempel en Lakridsfestival og gospelkoncerter. Musikken er et vigtigt samlingspunkt hos Verner Bryder, hvor nye kunstnere ofte afholder intimkoncerter.

    Godt at vide om Verner Bryders Givisme Aa-ase

    Tag en tur forbi den spøjse terrasse, og oplev en sand idéoase, hvor du med sikkerhed går derfra med et nyt og måske mere positivt syn på livet. Oplev blandt andet Leftside Festival, der finder sted på samme tidspunkt som NorthSide Festival, og vov dig ud i at prøve svævebanen, mens du stoler på, at du bliver grebet på den anden side.

    Verner Bryders Givisme Aa-ase ligger på Søren Frichs Vej i Aarhus C, der er ca. 20 minutters gang fra Aarhus Hovedbanegård. Du kan også tage bussen, som stopper på Vestre Ringgade.

    Verner Bryders Givisme Aa-ase i Aarhus

    Adresse: Søren Frichs Vej 20, 8000 Aarhus C, Danmark

    Åbningstider: Åbningstiderne varierer

    Planlæg din næste rejse

    Derfor bør du reservere på Hotels.com

    Find inspiration

    Europa

    Rejsevarsel ifm. COVID-19

    De seværdigheder og oplevelser, der anbefales i vores guides, kan være påvirket af coronasituationen. Sørg for at tjekke lokale retningslinjer, før du rejser.

    Gå til toppen af siden