Vi boede en uge på Xscape, som ligger i selve byen Tulum. Her er gåafstand til alt i byen: shopping, restauranter osv., men det kan være en fordel at leje cykler (udlejes f.eks. direkte på hotellet), så man nemt kan komme rundt til alt - også stranden, som dog ligger 3-4 kilometer fra byen.
Det er relativt billigt og super nemt at fange en taxa, så det er nemt at komme frem og tilbage fra stranden og de lidt mere turistede butikker og restauranter, som ligger ned langs den smukke strand i Tulum. Regn med ca. 120-150 MXN for en taxa til stranden.
Lejlighederne er store, meget rene og køkkenet giver mulighed for selv at lave morgenmad, frokost og lign. Hotellet ligger et meget roligt sted, så her er god mulighed for afslapning/nedkøling efter en varm tur på stranden. Internet virker fint og A/C er velfungerende og rimelig lydløs.
I forhold til prisen et overraskende fint hotel.