Man får vel, hvad man betaler for - og hotellet er bestemt ikke dyrt. Og så får man måske nok alligevel mere, end man betaler for her. Beliggenheden er optimal. Vores værelse havde vindue mod en stille gård. Også optimalt. Værelset var rent og badeværelset udmærket. Sengene er OK, men det var en varm nat, og det gamle raslende airconditionanlæg måtte stoppes, da det var voldsomt støjende. Så var der ro - men hedt.
Der er en lille morgenmadsrestaurant på hotellet, og til 8 € er der et udmærket udvalg i mad. Men det er ikke særlig godt og ikke særlig hyggeligt. Derfor er konklusionen: Hotellet kan fint bruges til en overnatning - hvis det ikke er for varmt. Spis morgenmad på en af de mange spisesteder udenfor hotellet. Men trods alt: Vi vælger et bedre hotel, næste gang vi kommer til fantastiske Lyon.