Et dejligt ophold centralt i Wiesbaden.
Dejligt værelse, dog med "udsigt" til baggård og parkering - lidt ringe ift at det var deres Juniorsuite!
Hotellet er lidt gammelt, men lækkert nok og baren, hvor der må ryges, er vildt hyggelig.
Tagterrassen med thermisk bad er ret så lækkert og med mulighed for både indendørs og udendørs afslapning.
Morgenmaden er okay, men ikke så speciel, vi har prøvet en del 5* hoteller i denne ferie og Nassauer Hof er klart det dårligste på den front.
Concierge oplyste ved indtjekning at deres 1* Michelin restaurant "Ente" var lukket pga Covid-19, men at bistroen i stedet havde åbent om aftenen. På vores sidste aften booked vi bord i bistroen og blev mødt af en tjener der kunne oplyse at bordet IKKE var reserveret OG at bistroen var lukket, men de havde bord i restauranten???!!!
Det blev "lidt" dyrere end vi havde tænkte os, men oplevelsen var suveræn og staben i restauranten gjorde hvad de kunne for at redde den lidt akavede situation.
Vi skulle ret tidligt afsted og Conciergen havde sørget for en Lunchbox med morgenmad til turen, superservice og lækkert.