Hotellet har en super beliggenhed med ét minuts gang til Union Square. Der er også flere gode spisesteder som diners og asiatisk lige rundt om hjørnet.
Værelset er super lækkert, rent og har en rigtig god seng. Der er også et stort badeværelse, der ligesom resten af værelset er moderne og velholdt. Vi boede på anden etage, og der var lidt trafikstøj, som der jo er i store byer. Men det var ikke noget problem, og hotellet havde lagt ørepropper frem til dem, der får forstyrret nattesøvnen af den slags.
Personalet var hjælpsomme, venlige og havde gode råd til mad, shopping og seværdigheder.
Der er parkering tilgængelig på hotellet, men du kan også parkere i en parkeringskælder under Union Square til en tredjedel af prisen.