Vi har boet på mange hoteller og søger altid efter en høj standard. Navona Street Hotel ligger utvivlsom i den høje ende af hoteller, som vi har besøgt og boet på. Hotellet er relativt nyt, rent og ligger meget centralt i den gamle bydel. Hotellet ligger i en fredelig gade, hvor der ikke er trafikstøj. Hotellet ligger i gåafstand til de meste seværdigheder og ligger meget tæt på gode restauranter med fornuftige prisniveauer. Ligger desuden 200 m fra Roms bedste isbar!
Morgenmaden vælges om aftenen og serveres på værelset på et valgfrit tidspunkt. En god service, som giver en god og afslappet start på dagen.
Hotellet yder en chaufførtjeneste til og fra lufthavnen, som fungerer 100 %. Opsamling og returnering til lufthavnen foregik punktligt og med stor komfort. Denne service koster kun 2 eur. mere end taxaerne, der holder ved lufthavnen - anbefales!
Vi boede på værelser med og uden spabad. Begge værelser var rene, lækre og meget komfortable... Spabadet blev tømt og rengjort hver dag!
Receptionen var altid til stor hjælp på alle spørgsmål og anbefalinger.
Alt i alt en super oplevelse, som vi varmt kan anbefale og gerne kommer og besøger igen.