Min mand og jeg boede på dette charmerende hotel i en uge. Værelserne er små, men når man først er kommet på plads, fungerer det fint. Værelset var pænt og rent (med en enkelt smutter den første dag, hvor der lå en tandstikker på gulvet) og sengen er ganske komfortabel.
Fodmassagen er skøn efter en lang dag, for man går meget i Rom.
Morgenmaden er lidt speciel, og hvis man er til det helt store morgenbord, er dette ikke stedet. Man spiser på værelset, hvor er der fyldt godt op i minibaren og derudover er der frisk frugt og kage i receptionen.
Beliggenheden er perfekt, med gåafstand til de fleste af de store attraktioner i byen, og masser af gode spisesteder i nærheden.
Personalet er søde og yderst hjælpsomme.