10/10 Enestående
30. september 2023
Vores ferie på Cross Road Hotel
Min hustru og jeg havde taget et tideligt fly, og var derfor på hotellet allerede kl.12.
Den venlige og meget imødekommende receptionist fik med det samme rengøringspersonalet til at ordne vores værelse, så vi kunne få det allerede inden for 15 minutter. Da vores værelse var et “low price” fordi at det lå ud til jernbanen, ville hun gerne opgradere til et på den anden side, hvor hun informerede om at man dog også kunne mærke vibrationerne. Vi valgte at beholde vores oprindelige værelse fordi at vi mente at man ikke kunne drive et pænt hotel, hvis det skulle være et problem.
Værelset var lidt pudsigt indrettet og var lagt sammen af to værelser.. Rent og pænt og det fungerede virkelig godt som base til vores skønne ferie. Man kan sagtens høre (og se) togene, men det generede egentligt ikke os… nærmest lidt hyggeligt, da de har gjort meget for at lyddæmpe vinduerne og at der stort set ikke køre tog om natten.
Selvom hotellet ligger et stykke fra centrum af Rom, så er der metro, busser og sågar lokaltoget til lufthavnen tæt på hotellet, så man kommer til f.eks. Colosseum inden for 10 min med metroen.
Området er ikke så kendt af turister, relativt stille og man slipper fir den voldsomme gadelarm som centrum er kendt for.
Der er rigtig mange gode restauranter i området som de lokale spiser på, til gengæld er morgenmaden på hotellet til 10€ lidt kedelig.
Vi vil bestemt gerne vende tilbage til samme hotel.
Ligger tæt på Metrostation Piramide og Hovedbanegård Roma Ostiense
Lars
Lars, rejse på 4 nætter
Verificeret Hotels.com-gæsteanmeldelse