Dagen før ankomsten modtog jeg en mail med anvisninger om, at det ikke var nogen reception på hotellet, og hvordan vi tjekkede ind og fik vores nøgle. Det lykkedes uden problemer, men da vi kom ind i gangen tænkte jeg: “Hvad er det dog, vi har indladt os på”? Gangen indenfor så ikke ligefrem indbydende ud, og værelset lå på 5. etage, hvor elevatoren kun gik til 4.
Men da vi kom op på værelset, blev vi positivt overraskede. Pænt, en god seng, et fint lille køkken med opvaskemaskine og et dejligt stort badeværelse. Og alt var skinnende rent.
Vi havde 3 skønne overnatninger og fortrød ikke hotelvalget på noget som helst tidspunkt. Lige midt i centrum og kun 5 minutters gang fra havnen. Helt perfekt beliggenhed!