2 voksne, 2 børn og en lille hund skulle bruge en overnatning på vej fra Sydeuropa og valgte dette hotel, da det ligger på ruten og har gratis morgenmad.
Der var omkørsel på landevejene og morgenmaden var en spartansk affære, hvor vi endda måtte vente på en plads, da der kun var 6-8 borde til alle gæsterne. Vi fik et værelse oppe under taget, hvor der var stegende varmt og det ene loftsvindue kun kunne åbnes 0,5cm. Ingen udsigt fra værelset, spindelvæv i loftet og støv på samtlige bjælker. Der manglede toiletartikler, så vi kunne tage et bad efter den lange køretur, men vi fik da stadig en god nattesøvn i nogle dejlige senge...