Summer Island Maldives er samlet set en rigtig god oplevelse til en rimelig god pris.
Plusser: hotellet hitter på den primære årsag, der bringer folk til Maldiverne, nemlig badestrandene. De er smukke og kridhvide og bestemt ikke overfyldte. Det er også en fordel at der ikke er ret meget skibsfart omkring øen, og at der er mulighed for snorkling på selve resortet. Hotellets værelser er enkle og velholdte, med egne terrasser og fine badeværelser med grøn beplantning og åben himmel. Der er rig mulighed for afslapning, og det er nemt f.eks. at have solopgangen på sin egen strand helt for sig selv.
Minusser: Der er meget ventetid ved transport fra lufthavnen, og omkring ind- og udtjekning. Personalet i receptionen giver stort set ingen spontane oplysningerr (der er heller ingen generelle informationer om resortet på værelserne). Man mangler bl.a. en forklaring om, hvad de forskellige pakker indeholder (all inclusive/full-board) og disse oplysninger findes heller ikke på hjemmesiden. Man skal kort sagt selv spørge grundigt ind til alt.
Maden på resortet er i orden, men ikke så meget mere, og møbler og liggestole er ret slidte mange steder på fællesområderne.