8/10 Meget godt
7. januar 2020
En afrikansk oase
Mindre lokalt ejet hotel i swahili stil. Virkeligt pænt og rent. Flot værelse i swahilistil. Imødekommende, smilende og meget sødt personale. Har en politik om at hjælpe unge fra lokalområdet til et job og de gør det godt. Vi boede der i 5 dage og tog så på safari i 3 dage. Da vi kom tilbage for en enkelt overnatning mere, var det ligesom at komme hjem til sin familie igen. Vi tog videre og senere manglede vi transport og kontaktede hotellet igen for at høre om de kunne hjælpe os. Det kunne de selvfølgelig.
Hotellet ligger 3 minutters gang fra stranden og lige udenfor porten er det rigtige afrika på godt og ondt. Fattige mennesker i små hytter men vi følte os trygge alligevel. Selve hotellet har et højt sikkerheds niveau med port vagter døgnet rundt. Dejligt poolområde og en bar/ restaurant på grunden. Kan larme lidt fra fodboldkamp i tv eller på visse aftener livemusik. Vi boede der i julen og julemorgen havde julemanden været der og hængt en julesok på vores dør med små træfigurer med vores navne udskåret i og lidt guf. Vi blev helt rørte men sådan var de bare hele tiden. God morgenbuffet fra tidligt om morgenen og ellers mad og drikke til absolut rimelige priser. Det var vores første uge på en 3 ugers rundrejse på kenya kysten og vi nød det meget. Meget ægte kenya oplevelse.
Lars Ole
Lars Ole, rejse på 1 nat
Verificeret Hotels.com-gæsteanmeldelse