Udefra ser hotellet ikke specielt imponerende ud, men indefor er det noget helt andet. Her er nogle af de bedste senge vi har oplevet på et tysk hotel, pæn og frisk indretning, store værelser, god udsigt, balkon med siddemuligheder, venligt personale der gør alt for at du skal føle dig godt tilpas. Dejligt med et lille tekøkken. Vi prøvede ikke swimmingpoolen, men den så god ud. Morgenmaden var ok - ikke den bedste vi har prøvet men til gengæld var den inkl i det i forvejen billige ophold. Det var vores 2 hunde også og de blev modtaget med tæpper, vandskål og blandede godbidder sat parat på værelset.
De eneste små minusser vi kunne finde, var den manglende elevator og så brusekabinen der bare er lidt for lille. Men det er hurtigt tilgivet når man ser på den lave pris for overnatningen.