Vi havde et udmærket ophold på Sixmiles Guesthouse, men vi synes ikke, at servicen står mål med prisen på ca. 650 kr. per nat. Guesthouset ligger centralt i Berlin tæt på mange af de store seværdigheder i byen (Brandenburger Tor, Rigsdagen, Checkpoint Charlie, mm.), og det var meget rart som førstegangsbesøgende til Berlin. Værelserne var helt fine - rene og rummelige. Til gengæld var de uden eget bad og toilet, morgenmad var ikke inkluderet, check in begrænset til tidrummet 9:00 til 21:00 (omend vi fik lavet en aftale om sent check in, da vores fly først landede kl. 22:30) og bagageopbevaring ikke en mulighed. Set i det lys synes vi, at prisen er en smule pebret.