3-4 dage inden afrejsen skrev Barbara mail, hvori hun tilbød sin hjælp, hvis vi behøvede det. Vi havde behov for at vide, hvordan vi kom fra lufthavnen og frem til B&B, hvilket Barbara beskrev, ligesom hun sendte billede af bygning tæt på adr., som var nem at genkende pga. farvestrålende facade.
Barbara hjalp desuden med bykort, transport og attraktioner, vi ønskede at besøge.
Der er tre værelser og vi havde et stort et (4 personer), samt eget badeværelse, som blev rengjort hver dag. Der er fælles lille køkken, som frit kunne benyttes hele døgnet.
Eneste negative input var trafikstøj, som kunne høres indendørs.
Et rart lille sted, som varmt kan anbefales.