Vi havde bestilt netop dette hotel, fordi det var super billigt og lå tæt på centrum. Vi var positivt overraskede, personalet og ejerne var de dejligste mennesker og bad vi om nye håndklæder, rengøring, eller anden hjælp, så fik vi det med det samme. Vi havde den smukkeste udsigt ud over havet fra vores altan, og værelset var rigtig hyggeligt, og der var køleskab til at holde drikkevarer kolde. Eneste ønske vi havde var, at der også havde været wifi på værelserne og at man kunne få morgenmad med i prisen, så det ikke skulle købes ved siden af. Rigtig hyggeligt hotel - da det er familieejet er der bare ekstra hyggelig stemning!