Vi boede på Excelsior Palace Hotel i 7 overnatninger. Et virkeligt smukt hotel med en dejlig atmosfære. Det ligger med en fantastisk udsigt både fra hotellet og dets pool-område, som lå nogle trapper nedenfor hotellet i en park/terrasse. Beliggenheden var perfekt i den ene ende af hovedgaden, så det var nemt at komme rundt i byen herfra. I øvrigt en helt fantastisk smuk by, der ligger smukt op ad et bjerg. P-huset ligger også lige nedenfor hotellet, så har man lejet bil, er der også nem adgang hertil. Servicen på hotellet var rigtig god! De talte engelsk og var meget hjælpsomme og kunne guide om alt fra byen, seværdigheder, kørselsvejledning og taxabestilling mv. Værelserne var fine og rene. Vi havde bestilt med udsigt og altan - fantastisk udsigt!! Eneste minus var aircondition. Den kunne ikke indstilles og var dermed alt for kold. Morgenbuffeten var varieret med alt fra frugt, yogurt, brød, kage, pålæg, bacon og forskellige juice og kaffe-typer. Alt i alt et virkeligt dejligt hotel, som vi sagtens kunne finde på at vende tilbage til.