Personalet var meget venligt og hjælpsomt. Restauranten var bohemisk på den hyggelige måde og morgenmaden helt okay. Til 2 euro fik man der meget for pengene. Værelset derimod var temmelig nedslidt. Dobbeltsengen var to enkeltsenge skubbet sammen og et lagen, et tæppe og sengetæppe gjorde det ud for dyner. Da det var marts og sne, var det ikke det varmeste. Derimod var hotellet billigt og lå det lå tæt på Grand Place, hvilket var et plus. Hvad vi ikke vidste da vi ankom, var at de havde en parkeringsplads, hvor man kunne parkere for 15 euro i timen. Det kunne have sparet os for en pæn gåtur. Holder de prislejet, er det et helt ok hotel, hvis man er ligeglad med komfort og luxus.