Det værelse, som jeg blev anvist var utrolig skuffende! A/C virkede ikke godt, der var ingen minikøkken, køleskab etc. Det viste sig, at der er fejl i værelsesbeskrivelserne på både hotel.com, expedia og hotellets egen hjemmeside, idet de ekstra faciliteter kun fandtes i suiterne.
Foreholdt dette opgraderede manageren mig næste morgen med det samme til en suite, hvor alt var som lovet.
Herefter var hotellet noget nær perfekt.
Selve hotellet har kun en morgenmadsrestaurant, men i tilknytning og under samme ejer er der en dejlig og ikke dyr restaurant, som oven i købet har room-service, og man kan få udgifterne skrevet på hotel regningen.
I området er der også et utrolig dejligt motionsrum, som er gratis for hotellets gæster.
Beliggenheden er utrolig god - tæt på centrum, halvøen og et stort supermarked.
Jeg kan se, at nogle af de andre anmeldere har klaget over personalet. Jeg vil tværtimod gerne rose personalet for at være utrolig hjælpsom!
Vi forlængede opholdet med 3 dage, fordi vi var så glade for at være der.