Slidt hotel som ligger lige midt på hovedgaden med masser af larm. Når man, som vi, først har besøgt Ubud og Øen Lembongan, og egentligt skulle afslutte i Seminyak, så bliver man utrolig skuffet når man ankommer til Seminyak. Byen er larmende og beskidt, der er store udfordringer med kloakker der lugter alle vegne. Vi skulle have opholdt os her i 8 dage, men valgte efter 2 dage at flytte til øen Nusa Penida, og det var et valg vi var glade for vi tog, vi vendte således først tilbage til hotellet dagen før hjemrejse, da det ligger i praktisk afstand til lufthavnen. Vi vil ikke anbefale byen Seminyak til andre end unge der vil feste. Man skal være meget opmærksom når man veksler penge. De snyder og giver forkert tilbage, det oplevede vi mange gange i Seminyak men ingen af de andre steder vi besøgte.