6/10 Godt
19. juni 2013
Små værelser tæt på stranden
Værelserne er meget små og rimelig velholdte. Man har eget køleskab og elkedel. Fra førstesalen er der kig til havet, men man deler balkon med de andre værelser på etagen. Der er en hyggelig fælles have og et fælles køkken. Det fælles køkken er meget lille, redskaberne er i dårlig stand og der er beskidt inde i skabene. Den såkaldt inkluderede morgenmad består af nogle tørre kiks, frugtgele og nescaffe, som står på værelset. Det var meget skuffende, og man er nødt til selv at købe ind i byen, hvis man skal blive mæt. Det ældre par Costa og Maria er meget venlige og hjælpsomme, men ikke særligt lydhøre over for kritik. Der bliver gjort rent og skiftet sengetøj ca. hver tredje dag. Man kan se, at rengøringsredskaberne er slidte og klude og svampe meget brugte, så hygiejnen er nok ikke super god. Det er et ok hotel til prisen, hvis man gerne vil have en billig ferie meget tæt på stranden. Stegna by er virkelig hyggelig og lokalbefolkningen er særdeles hjertevarme.
sgpoulsen
Verificeret Hotels.com-gæsteanmeldelse