8/10 Meget godt
31. juli 2018
Et OK sted for et par nætter i Bosnien
Det er lille roligt hotel der ligger som en del af et sports/trænningcenter med fodbold, tennisbaner etc. Der er badeområde med to pools. Dette område er åben for offentligheden, men det fungerer ganske ude mærket og er et fint sted at afslutte dagen efter sightseeing i området.
Hotellet er lidt slidt selvom det egentligt er moderne nok når det gælder møbler etc. Da vores toilet ikke virkede ved ankomsten blev det straks fixet.
Samlet set synes vi at opholdet var en smule dyrt i forhold til kvaliteten, men det skyldes de mindre skønhedsfejl vi oplevede.
Hotellet ligger i pilgrimbyen Medjugorje (katolsk) hvor man hver aften kan opleve stormesse midt i byen med måske 1.000 pilgrimme - ganske fascinerende uanset om man er troende eller ej.
Der ca. 20 minutters kørsel til Kravice vandfaldende som er et must. Husk badetøj og badesko. Vandet under vandfaldet er super klart og ikke for koldt.
Mostar er også et besøg værd. Det tager en halv time at køre dertil.
Hvis man ankommer i bil til Bosnien, så husk det grønne forsikringsbevis. Vejene i området er ikke helt af samme standard som i DK, men det er ikke noget problem. Vær desuden opmærksom på at GPS/navigation ikke nødvendigvis er helt opdateret i dette område. Vi anvende derfor udover bilens GPS også GPS via vores mobiltelefon. Det opleves lidt som om at kortene og adresser ikke helt stemmer overens med virkeligheden.
Vi nød opholdet på hotellet og området, og kommer gerne igen.
Jakob
Jakob, familierejse på 2 nætter
Verificeret Hotels.com-gæsteanmeldelse