Det har været en fornøjelse at bo på Hotel La Familia Gallo Rojo – meget venligt personale, der altid er smilende og imødekommende, pænt og rent værelse, behagelige senge, fint badeværelse med badekar og en lille altan med en fantastisk udsigt over havet og byen.
Hotellet ligger tæt på både stranden og byen, så restauranter og indkøbsmuligheder er lige i nærheden.
Det der var mindre godt:
Fitness-rummet i hotellets mørke kælder var mildest talt elendigt. Det så ikke imponerende ud på billederne på hjemmesiden, men var rent ud sagt jammerligt i virkeligheden. Totalt mangelfuldt udvalg af maskiner, træningsbænke og håndvægte, og de få maskiner der var, var ved at skille ad når man brugte dem. F.eks. knagede og bragede motionscyklerne, når man prøvede på at træde i pedalerne … og sadlen sad løst. For et firestjernet hotel er det under al kritik – enten skulle det opdateres betydeligt eller fjernes helt. Det samme gælder børne-/legerummet i kælderen.
Morgenmadsbuffeten blev serveret i den mørke restaurant i stueetagen … hvorimod restauranten på tagetagen med den mest vidunderlige panoramaudsigt var aflåst. Hvorfor ikke rykke buffeten derop og give hotellets gæster den mest fantastiske start på dagen? Det virkede helt skørt. Det var da sådan noget, der virkelig kunne få mig til at anbefale hotellet til andre.
Men alt i alt har det været et rigtig godt ophold, og der har ikke været andet at sætte finger på. Ville ikke have noget imod at bo der igen – dog uden morgenmadsbuffet.