Hotellet ligger på Via Nazionale midt i Rom. Hotellet ligger på 4 sal, og der er elevator fra 1. og til 4. Det er omtrent det reneste hotel jeg har oplevet til dato. Det virker til at være familieejet, og ikke bemandet døgnet rundt, hvilket sandsynligvis var årsagen til at de skrev og spurgte til hvad tid vi ca. ankom. Ved ankomsten var der rigtig fin service, hvor vi bl.a. fik gode råd om seværdigheder samt udleveret et kort over Rom. Der var meget rent, og værelset blev dagligt gjort rent. Håndklæder kunne ligeledes skiftes dagligt. Morgenmaden foregik på 6. sal i et lille tekøkken. Servicen var fin, da køkkenet er bemandet. Morgenmaden er ikke noget at råbe hurra for, men kan man leve med lidt toastbrød, lidt kødpålæg, marmelade, nutella, youghurt og hjemmepresset hindbærjuice, samt kaffe, så er det rigtig fint til prisen. Eneste ulempe var at hotellet var meget lydt, og at rygere måtte ryge i opgangen, således at man kunne hører alt hvad der foregik der. I hvert fald fra vores værelse. Man får her meget overnatning til prisen. :o)