10/10 Enestående
15. august 2011
Tyrkiets dejligste vært
Selv om vi boede på fem forskellige hoteller under vores ferie i Tyrkiet, der hver især var fantastiske og havde sine fordele, så er der ingen tvivl om, at Assos Alarga og ejeren Ece står tilbage som feriens bedste minde.
Indrømmet - det var ikke det dyreste eller mest luksuriøse hotel af dem, vi boede på, og beliggenheden var heller ikke det mest turistprægede (hvilket var et bevidst ønske fra vores side efter hhv. badeferie og ophold i hhv. Istanbul). Til gengæld var morgenmaden suveræn og hjemmelavet fra bunden af, swimmingpoolen lækker og til vores fri afbenyttelse på tomandshånd og poolbord samt bordtennis lækre bonusforlystelser i tilknytning til aftenerne med suveræn udsigt til stjernehimmelen fra vores private terrasse.
Bedst af alt var dog de mange og ofte lange snakke med værtinden Ece, der var særdeles velreflekteret og interessant at snakke med samtidig med at hun havde lige så let til latter som os selv.
Verificeret rejsende
Verificeret Hotels.com-gæsteanmeldelse