Berghotel Kockelsberg er meget smukt beliggende på toppen af et bjerg med udsigt ud over Moselfloden og Trier by. Fra hotellet til byen er ca. 4 km. som kan tilbagelægges til fods via skovstier - meget smuk tur. Fysiske rammer, mad mv. er fine, men en ellers god oplevelse skændes af, at personalet ikke virker interesseret i at have gæster, hvorfor man ikke kan undgå at føle sig til ulejlighed. Hotellet er røgfrit, men i annekset - hvor vi boede - bar det tydeligt præg af, at der blev røget.