Hotellet kan være lidt svært at finde, da det er en meget lille indgang ved Mark and Spencer.
Vi havde en fint rummelig hotellejlighed med et stort soveværelse med plads til flere senge, og et pænt køkken/stue samt et badeværelse.
Køkkenet manglede en ovn som engang havde været der, men der var en microbølgeovn og kogeplader.
I badeværelset var der et badekar med en håndbruser, som man selv skal holde og så mangler der et klædeskab til at lægge / hænge sit tøj i, men ellers så var det en flot lejlighed med alt hvad man lige står og mangler.
Der var også en lille pengeboks, hvilket var rart til opbevaring af div.
Til prisen, så var det virkelig det værd. Der var en fin service i receptionen og man kan få opbevaret sin baggage hvis man ankommer før check in er muligt. Der er 2 elevatorer der gør det let at komme op og ned. I øjeblikket er deres restaurant under ombygning, så morgenmaden skal købes et andet sted. Der er dog flere muligheder i nærheden bl.a. Rooftop på den anden side af gaden eller en sandwich shop lidt længere nede. Går man ned af trappen til metrostation, som ligger på den anden side af gaden, så ligger der et pænt stort supermarked med fine priser, hvilket kan anbefales til proviantering til lejligheden.
Alt i alt et dejligt sted med en central placering.