Det er både første og sidste gang, at jeg booker mig ind på Best Western City Centre i Bruxelles. Jeg ankom lidt over kl. 12, og fik at vide, at mit værelse først ville være klar kl. 15 (der står kl. 14 i hotellets egen information). Jeg måtte ikke vente i lobbyen, og jeg kunne ikke efterlade min kuffert! Jeg troede først, at jeg misforstod - for receptionisten talte meget dårligt engelsk. Men jeg havde ikke misforstået. Receptionisten gav sig dog, da jeg protesterede, så jeg fik alligevel lov til at vente i lobbyen. Shampo m.v. havde man glemt at stille frem på badeværelset. Og så skal man være opmærksom på, at selv om der i bookingbekræftelsen står, at prisen inkluderer alle skatter og afgifter, så skal man alligevel betale en ekstra afgift til Bruxelles by. Bruxelles har mange fine hoteller, så jeg vælger et andet næste gang.