La Vera er et meget lille hotel med fine små værelser til dem, som ikke synes at vild komfort er altafgørende. Det er jo kun et 1-stjernet hotel, men et fint et af slagsen. Det er en fordel at kunne lidt spansk, da ejerne ikke er helt skarpe til engelsk.
Sengene er rigtig fine og kunne sagtens findes på et 3-stjernet hotel. Dog er badeværelset MEGET småt, så man skal ikke være alt for genert, hvis man bor to sammen, da det er svært at lukke døren, når man sidder på toilettet.
Gaden hotellet ligger i er en smule skummel, men ligger meget tæt på Atocha, som er en af hovedgaderne i Madrid. Jeg vil ikke rekommendere andre unge piger at bo og gå alene på denne gade, men hvis man er to er der ingen problemer. Mændene i Madrid er meget nærgående, men det er sjældent der rent faktisk sker noget.
Alt i alt lever det mere en rigeligt op til mine forventninger :) tag bare afsted!! Madrid er jo en fantastisk by!