Fint hotel - men havde nok forventet lidt mere ift. at det er 4 stjernet. Men set i lyset af prisen levede det op til det vi betalte.
Vi oplevede en rigtig god service da vi ankom, venligt og smilende personale, der gav sig god tid til at forklare os tingene.
Vi havde valgt all inklusive. Maden var god, men det var meget det samme vi fik. Vi var noget overrasket over, at der kun var to forskellige drinks, der var med i all inklusive. Vi oplevede samtidig, at det om aftenen var svært at gøre brug af tilbuddet, da der var alt for lidt personale til at betjene gæsterne i baren, så man skulle stå i kø alt for lang tid.
Hotellet har en politik der hedder, at man kun må få to genstande udleveret i baren. Dette giver god mening, når det er drinks. Men som alene mor til tre børn, synes jeg, det er problematisk, at jeg ikke kan hente en sodavand til mig og mine børn, når jeg har betalt for All inklusive, det er ikke acceptabelt.
Vi oplevede en god service i restauranten, venlig personale og de genkendte os hurtigt, og vidste hvad vi satte pris på.
Der var også overvejende venligt personale i baren. Vi oplevede dog enkelte i baren, som var irriteret på os og vrissede af os, når vi ikke forstod deres regler.
Vi oplevede at rengøringspersonalet var søde og imødekommende, der var kun et lagen til to mennesker at bruge som dyne, så vi fik et ekstra lagen med et smil.
De har regler om, at man først må lægge sit håndklæde kl 9 om morgenen, og det er de gode til at fastholde.