Lille hotel der ligger placeret i den store shoppinggade Via del Corso.
Hotellet er et lille hotel, det kan man også se på værelserne. Det værelse vi havde fået var et værelse uden vindue, eller der var et vindue, men det åbnede ud til gang og elevator. Der var dårlig aircondition på værelset, det virkede ikke rigtig, og da man ikke kunne få frisk luft, eller skiftet luften ud, gjorde det at der hele tiden var en ekstrem varme på værelset, væggene var så tynde at vi kunne høre vores naboer, både på værelset og på toilettet. Ellers havde værelset hvad vi skulle bruge, dejligt badeværelse med badekar, dobbeltseng og klædeskab.
Nede i receptionen blev vi hele tiden mødt af smilende ansigter, som var gode til at hjælpe os med at finde seværdigheder og gode restauranter.
Jeg tror ikke jeg vil komme tilbage til hotellet, dels den oplevelse vi havde på værelset og dels fordi vi gerne vil bo tættere på den sydlige del af Rom.