Godt hotel, god størrelse værelse med ok seng. Badeværelse ok med alle fornødenheder, men i en lidt kedelig forfatning; toilettet havde problemer med at skylle ud og vandtrykket i bruseren var alt for lavt. Køleskabet i minibaren var ikke sat til og den aircon, der ganske vist var der, var en i værelset installeret varmepumpe i stedet for en central løsning. Kølede fint, men støjede også.
Til gengæld overraskede hotellets morgenmad med et bedre end forventet udvalg i buffeten og en barista, der lavede lige den type kaffe du kunne tænke dig, uden beregning.
God og grundig rengøring dagligt.
Venligt personale i receptionen, der kunne hjælpe med alt fra vejvisning, reklame for turistattraktioner, bestilling af transport, opmagasinering af bagage efter tjek ud og ville man have isterninger i sin vandflaske forud for en gåtur i 35 grader, kunne man også det.
Læg dertil en placering et stenkast fra Den Spanske Trappe og dermed hele det gamle Rom indenfor en radius af 2,5 km.
Alt i alt en god oplevelse og et godt hotel til prisen med få irritationsmomenter, der trækker lidt ned i den samlede vurdering.