Personalet i receptionen er søde og venlige. Men hvorfor vi fik 3 værelser på forskellige etager, må stå ubesvaret. Vores viser sig at være tæt på vinduesløs (209) i et skarpt hjørne af hotellet med "udsigt" gennem en lang slugt mellem to ydervægge. Vi bad om, og fik uden problemer, et nyt.
Som hyldest til nordisk design har de forskellige etager forskellige møbler. Hvad vores "lænestol" er designet til, aner jeg ikke, men til hotelbrug er den ubestridelig elendig. Sædet er ca. 20 cm over gulv og hælder fremad, så man skal sidde med benene i spænd på gulvet. Det er en ommer!
Rengøringen på værelset er desværre også ret tvivlsom. Under vores senge fandt vi to slags chokoladepapir, ørepropper og et brugt lommetørklæde.
Morgenmadsbuffeten er stor og flot, og den har alt. Selvom morgenmadsområdet er opdelt i mindre områder, bliver det meget hurtigt som at sidde midt på Hovedbanegården med et mylder af folk omkring hele tiden. Og så trækker det også mange steder. Endelig trænger stolene også snart til nyt betræk.
Ved booking viser et ikon, at der er pool. Herligt! Den er dog en del af hotellets wellnes, og kan kun tilgås for 395 svenske kroner pr person!
Der var flere småting, jeg også kunne nævne, men det vælger jeg at lade gå under bagatelgrænsen.
Vi har været i byen på mange hoteller, og vil ikke benægte, at jeg kunne finde på at komme tilbage på dette. Men det bliver absolut ikke det, jeg kigger først efter eller et, jeg umiddelbart vil anbefale andre. Sorry.