Fint hotel med tæt beliggenhed på den spanske trappe (springvandet for enden af trappen var desværre ved at blive renoveret ligesom Trevi fontænen var) og på shoppinggaden Via del Corso. Hotellet ligger forholdsvist højt, så man ska være forberedt på en gåtur op ad vejene for at komme tilbage til hotellet. Super fin service af den ene af de mandlige receptionister, da vi ankom til hotellet. Fik udleveret kort over seværdigheder, og han fortalte, hvilke metro- og buslinjer, der kørte til de forskellige seværdigheder. Desværre blev vi mødt med en knap så fin attitude af en anden mandlig receptionist, da vi skulle checke ud. Vi skulle betale 12€ i en eller anden form for skat og havde desværre ikke nok kontanter tilbage, så derfor blev vi nødt til at betale med kort, hvilket tilsyneladende var meget besværligt. Så husk nok kontanter :)