Vi har lige boet 6 dage på dette lille hyggelige hotel midt i Roms hjerte. Beliggenheden fåes ikke bedre, charmerende, stille torv lige bag Campo di Fiori. Den bedste service, venligt personale og et hotel der er ved at blive opgraderet pg shinet op. Den grottelignende kælder hvor morgenmaden serveres er en oplevelse, selve morgenmaden er rigtig fin, vi manglede ikke noget. Personalet, lige fra rengøring til reception og morgenmadskøkken var smilende og venlige. Hotellets indgang, reception og lounge er helt nyrenoveret og værelserne er charmerende, typisk italienske byhotel-stil og selvom de er af ældre dato og nok snart skal renoveres er alt pænt, rent og indbydende. Vi har kun godt at sige om Teatro di Pompeo og vender gerne tilbage en anden gang til denne lille perle.