Værelset var sådan et standard-kæde-værelse, men OK. Sengen med en madras i top. Rolige omgivelser på vores 3. sal. Airconditioning virkede og var regulerbar !
Morgenmaden var dyr (€ 15?) og lidt for meget standard, til dén pris.
De mange gratis faciliteter med pool, spa, spil for børn og en terrasse, hvor man sagtens kan sidde uden at skulle (til)købe noget som helst, var et hit for os.
Men toppen af det hele var personalet. Dygtigt, professionelt og topvenligt. Altid til stede og villige til at hjælpe.
Bare to eksempler: jeg sad ved poolen en sen eftermiddag og ville gerne have en øl. Bestilte den, men måtte vente 10 minutter. Tjeneren godskrev den så. Gratis.
Nummer to: vi skulle afsted til lufthavnen. Ville gerne have en flaske Badoit med, den kostede så det, som sådan én koster (€ 3,40). Taxaen ventede, og vi var lidt pressede med tid. MIn kone bestilte så osse en flaske vand med bobler. Pludselig stod der foran os to ekstra flasker vand uden beregning. Se dét kalder jeg klasseservice.