6/10 Godt
21. juli 2014
Luksusfængsel
Vi valgte Iberotel Sarigerme fordi der var mulighed for windsurfing. Hotellet er et all-inclusive hotel og der er primært tyskere og russere. Der er fuldstændig styr på tingene og alt fungerede perfekt. Maden var rigtig god, personalet imødekommende, selvom de var overraskede over at vi ikke var tyskere. Der er en masse aktiviteter, hvis man har lyst til det, men vi benyttede det ikke. Hvis man kan lide All - inclusive konceptet er det et rigtig godt hotel, men vi følte det lidt som om vi var i luksusfængsel, så vi brød ud og gik ned i byen om aftenen, simpelthen for at komme lidt uden for "murerne". For os kom det til at dreje sig om, hvornår vi skulle spise næste gang og jeg tør slet ikke stille mig op på vægten:-) efter at være kommet hjem. Spisningen foregik uden problmer - ikke megen kø, hvilket vi har oplevet på andre All-inclusive hoteller vi har besøgt, da børnene var mindre. Det er dog lidt som at være på cafeteria og der er ikke den samme hygge over at spise, som når man går på restaurant. Windsurfing er super og pånær en dag, var der god vind. Vi kunne godt overveje at komme igen pga. muligheden for windsurfing. Stranden er ren og pæn og det er ikke det store problem at få solsenge. Solsengene bliver i øvrigt, tørret af hver morgen, så de er fri for sand;-) På den offentlige del af stranden er der mere beskidt.
Elizabeth
Verificeret Expedia-gæsteanmeldelse