Hotellet fremstod nedslidt og forsømt. Vi boede der for 10 år siden (osse lidt uden for højsæsonen) og husker hotellet som et livligt sted med god kvalitet. Nu er værelserne slidte, restauranten tom og baren kedelig og dyr. Det tog dem to dage og fem henvendelser at reparere et toilet, der ikke kunne skylle, fordi knoppen var knækket af. Det var den allerede, da vi fik værelset. Først da vi forlangte at få et andet værelse, skete der noget. Dørene bandt og låste os ude og inde, køleskabet lækkede og den ene altan var så smal, at der ikke kunne være to mennesker derude på en gang. Morgenbuffetten var kedelig og blev ikke fyldt ordentlig op.
Personalet var dog meget venligt og rengøringen helt i top.